Kammerateriets Folkeaktie 2020

  • Udsalg
  • Normalpris 500,00 kr
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.


Folkeaktie - støtte - plakatkunst

Vælg imellem Folkeaktie A, B eller C. Og læs meget gerne med herunder, selvom det er lidt langt. :)

 

Ved indgangen til tredje måned af coronakrisen forsøger vi at kigge frem og ruste Kammerateriet til en fremtid, der nok bliver markant anderledes end vores første seks år på Frederiksøen og i den havneudvikling, vi har været en del af. Det er ingen hemmelighed, at det er en svær tid, og vi er fantastisk glade for jeres store opbakning og varme tanker. Det stormer, men vi er fast besluttet på at ride stormen af. Vi synes, Kammerateriet hører til på Frederiksøen, også efter coronaen.


På opfordring sætter vi nu folkeaktier i Kammerateriet. Tanken er at udstede støttebeviser til de af jer, der har lyst til at give os en en hånd med at komme sikkert igennem en pokkers tid. Vi udformer folkeaktierne som skøn plakatkunst begået af vores lokale kunstner Nadia Staldgaard. Hver eneste folkeaktie bliver trykt i hånden hos Trykværksted i Svendborg, nummereret og udstyret med dit navn. Lige til at hænge op på væggen.

En udløber af det hele skulle i lige så høj grad gerne blive, at vi ude på den anden side er en skøn, glad forsamling af gode mennesker omkring Kammerateriet, som vi kan invitere til særlige sager og give igen for jeres opbakning.

Vi udgiver folkeaktierne i tre klasser; A, B og C, og udstyrer dem med forskellige takkepakker. Vi sender dem til jer, når de er ude af trykkepressen - og spørger forinden, om vi må vise din støtte frem på vores facebookside. Vi vil meget gerne ære støtterne.

Og husk nu, at dit besøg på havnen - når vi må åbne igen - er en stor hjælp. Aktie eller ej. :)

Med de bedste hilsner
Rune og Lasse
Kammerateriet


Folkeaktie C
500 kr

  • Nummereret, håndtrykt personlig folkeaktie 21x29 cm, plakatkunst af Nadia Staldgaard.
  • 20% barrabat på Kammerateriet samt 10% rabat på Knæwr og i baren ved vores events i 2020 og 2021.
  • Invitation til folkeaktionær-koncert - når vi må.
  • Forkøbsret på billetter til alle arrangementer i 2020 og 2021.


 

Folkeaktie B
1000 kr

- Som Folkeaktie C, samt følgende ekstra:

  • Mindst 20% rabat på billetter til arrangement i 2020 og 2021.
  • Fribilletter til udvalgte arrangementer.
  • Ekstra plakattryk af folkeaktie-motivet i 50 x 70 cm. håndtrykt og nummereret.

 

 

Folkeaktie A
2500 kr

- Som Folkeaktie C, samt følgende ekstra:

  • En flaske Jeeper Champagne første gang vi ser dig på Kammerateriet
  • Gavekort 500 kr til Kammerateriet
  • Mindst 20% rabat på billetter til arrangement i 2020 og 2021.
  • Fribilletter til udvalgte arrangementer.
  • Ekstra plakattryk af folkeaktie-motivet i 50 x 70 cm. håndtrykt og nummereret.

 

For virksomheder:

Send en mail til post@kammerateriet.com, hvis du er interesseret i en faktureret sponsorløsning, der blandt andet kan indeholde medarbejderfordele.

 

Folkeaktierne er et bevis på din støtte og giver ovennævnte rabatordninger og indeholdte ydelser. Der er ikke tale om et aktieforhold i regnskabsteknisk forstand.